Februar 2018 månedens kunstner i kunstskolen Annes Atelier. Se artiklen her.
Mine billeder er malet med ægtempera som jeg selv har blandet af æg, linolie og farvepulver. Det er en meget gammel metode, som giver levende og holdbare farver, som spiller godt sammen med lyset som skifter i løbet af dagen. Jeg maler på papir, som jeg synes er velegnet til den slags maling. Jeg bruger af og til også akrylmaling og er begyndt at eksperimentere med oliemaling. Min største inspirationskilde er naturen - og selvom malerierne er abstrakte - finder man ofte landskabsagtige motiver i dem. Jeg eksperimenterer ofte med forskellige teknikker og kan især godt lide at lade vand og luft spille med i den kreative proces. Man kan sige at jeg lader naturens egne elementer skabe billeder af sig selv.
Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen - skriver om mine malerier:
Jeg skrev sidst om Else Sofie Munkholm Bagers malerier i bogen 101 kunstnere 2016. Her kunne jeg konkludere, at hendes billeder, malet med noget for nutiden så usædvanligt som æggetempera på papir, havde noget saga-agtigt over sig. .
Her fem år senere kan jeg notere mig to ting. For det første er Else Sofie Munkholm Bager simpelthen blevet en bedre maler. Hun har tydeligvis udviklet sin teknik, så der både er kommet, ikke kun flere, men også mere detaljerede farvelag til. Der sker mere, farveovergangene er blevet mere subtile, og dynamikken mellem stille passager og voldsomme udladninger af energiske farvestrømme er blevet endnu mere markante.
Man må også bare konstatere, at sagastemningen er der endnu. Selvom malerierne i bund og grund er abstrakte dukker der hele tiden dramatiske landskaber op: mørke dale oplyses af solens gule stråler, bjergkæder tårner sig op over græsland, fejende storme tordner henover sletter, og frådende vandløb pisker ned over klippesider. Når det er mest dramatisk, er det som at se den ældgamle kamp mellem lyset og mørket for sine øjne. Som at betragte selve ragnarok eller apokalypsens sidste dage.
Der dukker imidlertid også andre stemninger op midt i blandt disse dramatiske natursyner. Stemninger som har en mere meditativ østlig karakter. En anerkendelse af og vished om, at alting flyder, alting er i bevægelse. Noget der indebærer en filosofi båret af en cirkulær tidsfornemmelse. Disse stemninger finder man også i Else Sofie Munkholm Bagers billedverden, og så er det ro, stille undren og tavs betagelse, der præger ens følelser.
Ved begge type billeder er det ikke den fotografiske oplevelse af naturen og landskabet, der dominerer. Ingen fotografier kan fange den dramatik og de detaljerede farveovergange, der præger disse malerier. Det kan kun den fysiske oplevelse med vores øjne og hele vores krop. I stedet er det som om Else Sofie Munkholm Bager viser de reelle processer, der ligger bag den ydre verdens fænomener. Æggetempera er i sig selv resultatet af kun vanskeligt kontrollerbare kemiske processer, og man kan på en måde sige, at det komplicerede sammensurium af væsker og stoffer med forskellig vægtfylde og viskositet, man finder i malerierne, mimer den fysiske verdens beskaffenhed: havets bølger og brændinger, vindstrømme, rivende floder, lavaudbrud og, set i geologiens lange tidsperspektiv, den konstante op- og nedbrydning af landskaber formet af gletschere, vulkanudbrud og jordpladers sammenstød.
I det hele taget får man et hav af associationer, når man betragter Else Sofie Munkholm Bagers billedunivers. Man kan gå på opdagelse i dem og hele tiden finde nye dramatiske scenarier, lyriske passager og pludselige lysindfald. Noget, der for en kunstner må være det ultimative kompliment.
Tom Jørgensen, september 2021.
Tom Jørgensens tekst fra bogen 101 kunstnere 2016:
Else Munkholm arbejder i sine malerier med den såkaldte æggetemperateknik. En ældgammel metode, som man bl.a. brugte i middelalderen før opfindelsen af oliemaleriet, og som man f.eks. finder i Botticellis berømte ”Venus fødsel”. Teknikken kan ikke give de laserende og skinnende lag, som oliemaleriet er kendt for, men præsenterer til gengæld farverne på en frisk og ren måde.
Alt dette giver et maleri, som har noget ”rustikt” over sig. Når man f.eks. maler landskabsbilleder, som Else Munkholm gør, får farven en næsten organisk og naturlig karakter. Endnu mere, fordi hun ikke maler naturalistiske landskaber, men opløser elementerne i et fortættet farvehav. Ser man nærmere efter, får man øje på klipper, vand, dale og slugter, men de toner først langsomt frem på nethinden dækket, som de er, af en mere eller mindre kompakt farvetåge.
Ved at fokusere på tågen og disen, som sol- og månelyset kun kun lige akkurat kan trænge igennem, opnår Else Munkholm en atmosfære af noget både mystisk og oprindeligt. Som om vi fik et indblik i skabelsens første dage, hvor enorme kræfter rystede den unge jordklode endnu blottet for organisk liv. Naturen i disse malerier er barsk og usentimental, men også majestætisk i al sin nøgenhed. Månelyset, der i kunsten ofte gengiver idylliske kærlighedsscener, er her erstattet af noget gådefuldt og overjordisk, og det er lige før, man begynder at lede efter hovedpersonerne i Shakespeares ”En skærsommernatsdrøm”, hvor den normale virkelighed netop er afløst af en magisk stemning, hvor alt kan ske.
På en måde kan man sige, at Else Munkholm lader naturkræfterne selv få en rolle i sine malerier. Ved at lade vand og luft spille ind i sine tekniske eksperimenter – temperafarver er i modsætning til oliemaling opløselige i vand – lader hun naturprocesserne selv komme til orde, vanskelige at styre helt præcist, som de er. Noget, der giver en mere levende fornemmelse, end når man forsøger at styre kompositionen helt ned i minutiøse detaljer.
Et andet forhold, der kendetegner Else Munkholms malerier, er fascinationen af dagens og årstidernes skiftende lys. Månens matte lys om natten er nævnt, men ellers er det karakteristisk nok den tidlige morgen og tusmørketimen, som hun koncentrerer sig om. De tidspunkter, hvor solens gennemtrængende stråler endnu ikke har lagt sig overalt, men hvor lys og mørke mødes i et favntag af diffus atmosfære og slørede konturer.
Else Munkholms billedverden er fintfølende, usentimental og fuld af en egen magisk sagastemning. En billedverden, man aldrig bliver træt af at dykke ind i.
Repræsenteret i kunstbogen "101 kunstnere" 2016.
Bogen kan købes i boghandlen.
Tlf. 26363072